Dansk Folkeparti driver rovdrift på kommende generationer

Dansk Folkeparti tager sig dyrt betalt for at lægge stemmer til Regeringens økonomiske politik.

På den ene side bruger DF finanslovsforhandlingerne til at øremærke skattekroner til partiets kernevælgere og mærkesager. På den anden side blokerer partiet for strukturreformer, som er nødvendige for at finansiere Venstre og De Konservatives skattestop og skattelettelser.

Både Dansk Folkeparti og regeringen har med deres tætte samarbejde fået tilgodeset vigtige politiske mærkesager i form af skattelettelser, afgiftsnedsættelse og ældrecheck. Men resultaterne af det tætte parløb mellem Dansk Folkeparti og regeringen er ikke holdbar for dansk økonomi i længden.

Både den nuværende og tidligere regering har hidtil været enige om en handlingsplan, der skal ruste Danmark økonomisk til de udfordringer, som følger med den demografiske udvikling efter 2010. Den såkaldte 2010-plan.

Planen skal sikre, at der også er råd til offentlig velfærd, når de store årgange forlader arbejdsmarkedet, uden at skattetrykket øges.

2010-planen har to hovedforudsætninger: Fortsat stort overskud på de offentlige budgetter, så den offentlige gæld kan nedbringes hurtigt. Og en kraftig stigning i beskæftigelsen frem mod 2010, så flere mennesker aktivt bidrager til finansieringen af velfærdssamfundet.

Men regeringens egen målsætning for en bæredygtig økonomisk politik opfyldes ikke. Overskuddet på den offentlige budgetter er styrtdykket siden regeringen overtog roret i 2001.

2010-planens målsætning om nedbringelse af den offentlige gæld bliver ikke opfyldt. Statsminister Anders Fogh Rasmussen, er med sine udmeldinger i Jyllandsposten i gang med at løbe fra løfterne om en bæredygtig økonomi.

Figur 1. Oversigt over overskuddet på den offentlige saldo i perioden fra år 2000 til 2003 vist i milliarder kroner. Ufinansieret skattestop og skattelettelser har sammen med generel lavkonjunktur betydet, at den offentlige gæld ikke nedbringes i det tempo som 2010-planen foreskriver. Egen figur. Kilde: Finansredegørelsen august 2004 og december 2004 , Finansministeriet.

Udviklingen i økonomien for 2004 er formentlig ikke så dyster som antaget i Finansministeriets beregninger fra december 2004. Det offentlige overskud er blevet større end forventet på grund af den faldende rente på obligationer og større indtægter på afgifter end forventet.

Dette ændrer imidlertid ikke på det langsigtede billede af mulighederne for at opfylde målsætningen om en markant nedbringelse af statens gæld i perioden frem mod 2010.

Når den offentlige gæld ikke nedbringes i det omfang, som er målsætningen i 2010-planen, belastes de offentlige budgetter af større renteudgifter i fremtiden. Og så er der ikke råd til så meget velfærd uden at skattetrykket stiger. Det er en politik, som bliver dyr for de generationer der i fremtiden skal finansiere velfærdssamfundet.

Set i lyset af ovenstående, er Dansk Folkepartis ældrecheck i realiteten blot blevet en omfordeling mellem generationer, som skal pensioneres ude i fremtiden, og pensionister i dag.

Læs mere om dansk økonomi og 2010-planen på:

Status for 2010-planen, Arbejderbevægelseserhvervsråd

Det Økonomiske Råds Rapport (Vismandsrapporten efterår 2004)