Respekten, tolerancen, udsynet og anstændigheden er forsvundet
fra dansk politik. Det kan vi ikke leve med. Derfor har vi dannet
440 Hz.
Vi er et netværk af engagerede mennesker, som til daglig
arbejder indenfor film, medie, IT, samfundsanalyse og undervisning.
Flere af os har egne virksomheder.
Vi startede som en lille gruppe på en halv snes gamle venner,
der fandt sammen om ideen - og så har netværket vokset sig større i
takt med, at bekendte, kontakter og kolleger har bidraget med
hjælp, viden og kompetencer. Alt i alt er cirka 40 mennesker på den
ene eller den anden måde involveret i 440 Hz.
Politisk dækker vi et bredt spektrum. Indbyrdes er vi uenige om
det meste - men vi er blevet enige om at deltage på egen hånd i
valgkampen for at gøre vores til, at der ikke igen bliver dannet
en regering, der bygger
sin magt på Dansk Folkeparti.
Vi er uafhængige af parti-interesser og organisationer - og på
nær et mindre tilskud fra en fond har vi ikke modtaget en krone
nogen steder fra. Al arbejdskraft har været frivillig, og flere
virksomheder har gratis bidraget med viden og
produktionsudstyr.
Hvis du er interesseret, kan du støtte op
omkring kampagnen ved at sprede budskabet.
Kontaktpersoner:
Venlige hilsner
440 Hz