Kortere ventelister fik alvorlige følger

Regeringen og Dansk Folkeparti skaffede penge til at nedbringe ventelisterne ved at skære ned på ulandsbistanden.

Den samlede besparelse beløber sig ifølge nogle af Danmarks største nødhjælpsorganisationer til i alt 4,4 milliarder kroner - årligt. Det er tre gange mere, end V og K lagde op til ved valgkampen for tre år siden. (Politiken 6. december 2004)

Ventelisterne blev kun nedbragt med to uger - fra 24 til 22. Men de humanitære følger har givet genlyd over hele verden.

Udviklingsprojekter er blevet skåret ned eller lukket, og konsekvenserne har mange steder været alvorlige for de meget fattige mennesker, som projekterne forsøgte at hjælpe. I enkelte lande stoppede Danmark bistanden fuldstændigt fra dag til dag, og masser af investerede vistandskroner er gået tabt.

500 enlige, fattige kvinder efterladt med personlig gæld

Et af de tydeligste eksempler er i Malawi, hvor mere end 500 enlige og ekstremt fattige kvinder blev efterladt med en personlig gæld på grund af lukningen af et Danida-finansieret udviklingsprojekt. Dette gjorde ikke livet lettere for de mange kvinder under den følgende hungersnød.

Tabte investeringer for millioner af kroner

Nedskæringerne på bistandsprogrammer og projekter har kostet millioner i tabte investeringer. Alene i det asiatiske land Laos, har den danske regering, ifølge rådgivningsfirmaet Nordeco, tabt massive investeringer ved at fjerne miljøbistanden til landet.

"Danmark smider en investering på over 50 millioner kroner ud ad vinduet. Det har Danmark måske råd til. Men laoterne har også investeret ressourcer i projektet, og for dem er tabet katastrofalt", sagde Martin Enghoff, direktør i Nordeco, (Politiken 11 februar 2002.)

Besparelser koster menneskeliv

Som en del af regeringens besparelsespolitik, blev både FN-organisationer og folkelige udviklingsorganisationer frataget en del af deres offentlige støtte. For de enkelte organisationer løber det op i mærkbare million-besparelser. Penge som mange har måtte hente ved at skære i små udviklingsprojekter til nogle af verdens fattigste mennesker. Og det har ikke været uden konsekvenser.

UNICEFs danske generalsekretær, Steen M. Andersen advarede mod, at de ti mio. kr., som FN-organisationen er blevet beskåret med, kan koste 77.000 børn livet, fordi de må undvære vaccinationer som følge af regeringens nedskæringer. (Berlingske Tidende 30 januar 2002)

Også Folkekirkens Nødhjælp har måtte droppe igangværende projekter blandt de allerfattigste i Afrika og Asien - og det samme gør sig gældende for ulandsorganisationer som Ibis og Mellemfolkeligt Samvirke

Dansk Folkeparti har allerede kritiseret regeringen for at lukke diskussionen om yderligere besparelser af ulandbistanden frem til 2008. (Ritzaus Bureau 24 juni 2003)

Links

Kronik om nedskæringerne på ulandsbistanden, Elsebeth Krogh, konstitueret generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Lars Udsholt, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Vagn Bertelsen, generalsekretær i IBIS og Mimi Jakobsen, generalsekretær i Red Barnet. Red Barnet her...

Nedskæringens konsekvenser i Eritrea, Malawi og Zimbabwe, Folkekirkens Nødhjælp: