Smagsdommere sikres særbevillinger - den frie forskning må bøde

Under den tidligere regering, var Dansk Folkepartis politikere ivrige kritikere af såkaldte smagsdommere: Politisk udpegede forskere, der i DFs optik leverede bestillingsopgaver for magthaverne. Men efter 2001 har man ivrigt grebet muligheden for selv at blande sig i den frie forskning.

Højprofileret forskningscenter blev sløjfet - den rigtige forsker kom til roret.

Dansk Folkeparti har længe været utilfreds med hele to forskellige statslige kommissioners undersøgelse af Danmark under den kolde krig.

PET-kommissionen har man kun kritik til overs for - og selv ikke den undersøgelse, som det Uffe Ellemann-Jensen-ledede Institut for Internationale Studier har sat i værk, var tilstrækkeligt for DF. Man ville have sin egen forsker ved roret.

Så pastor og DF-politiker Jesper Langballe greb straks muligheden, da det velestimerede og uafhængige Danmarks Humanistiske Forskningscenter i maj 2003 ansøgte om en fornyet støtte på fem millioner.

Det ville Langballe gerne være med til. Men kun hvis centeret ville huse et "uafhængigt forskningprojekt i Gulag og den Kolde Krig" til fire millioner - ledet af Bent Jensen, historiker og forfatter til "Gulag og Glemsel" og en lang række andre kritiske bøger om Sovjetunionen og den danske venstrefløj.

Langballe pressede på over for centerets formand, chefredaktør Anne Knudsen fra Weekendavisen, og centerleder Birgitte Possing. Men centeret ville ikke være med.

"Vi har ikke spor imod, at en forsker hos os har penge med - f.eks. fra en fond. Vi har blot det krav, at projektet bliver genstand for seriøs videnskabelig bedømmelse - og det kan vi under ingen omstændigheder gå på kompromis med", lød Birgitte Possings forklaring (Information, 13. november 2003).

Denne bekendelse til forskningsfrihed - som Langballe ellers har gjort sig til fortaler for i andre sammenhænge - blev dødsstødet for Danmarks Humanistiske Forskningscenter. Centeret fik ikke sine fem millioner. Til gengæld blev Syddansk Universitet (SDU) i Finanslov 2004 forsynet med en ekstraordinær bevilling på fire millioner øremærket til "en styrkelse af forskningen i Gulag/stalinismens udryddelseslejre".

Formuleringen viste sig hurtigt at være en vaskeægte freudian slip. For formålet med bevillingen er ikke forskning i udryddelseslejre, men i danske kommunister under den Kolde Krig. Og beløbsmodtageren? Bent Jensen, ansat ved SDU, selvfølgelig.

"Det er klart, at det er ham. Han er jo allerede i gang. Men han skal have nogle medarbejdere med. Jeg kan ikke forestille mig, at andre er mere velkvalificerede", sagde Jesper Langballe (Politiken 11. november 2003) - og kortsluttede dermed forestillingen om frie forskningsmidler, bevilget uden indblanding fra politisk side.

Uffe Ellemann-Jensen, formand for Institut for Internationale Studier, kunne ikke skjule sin utilfredshed:

"Hvis man politisk udpeger historikere, så vil det være en meget betænkelig sag, for så bliver det jo en politisk undersøgelse, hvilket ikke kan bidrage til en seriøs afklaring", sagde han (Berlingske Tidende, 13. november 2003).

.og to andre hjertesager fik også af særbevillingskagen

Bent Jensens koldkrigsundersøgelse er ikke den eneste af Dansk Folkepartis favorit-emner, der blev tilgodeset med særbevillinger i 2004. Mens Danmarks Humanistiske Forskningscenter måtte lukke, kunne Dansk Rumforskningscenter glæde sig over 12 millioner kroner over fire år. De skal bruges til at forske i, om det ikke snarere er solen end drivhusgas-forurening, der er skyld i global opvarmning.

Og så fik Videns- og Forskningscenteret for Alternativ Behandling ekstra 10 millioner oven i bevillingerne i 2004. Centeret har længe været Dansk Folkepartis sundhedsordførers, Birthe Skaarups hjertebarn.

Men 5 millioner til at opretholde et højt estimeret uafhængigt humanistisk forskningscenter var der altså ikke råd til.