Menneskerettigheder er kun til besvær

Dansk Folkeparti bryder sig ikke om de internationale menneskerettighedskonventioner, som Danmark ellers er medunderskriver af. De hindrer nemlig staten i at diskriminere. Og i at blande sig i, hvem også danske statsborgere må gifte sig med.

"Hvorfor skal menneskerettighederne (.) tyrannisere det danske folk i dets eget land, (.) fordi alle skal være "lige"? Nej, i Danmark er alle ikke lige", skrev pastor Søren Krarup for eksempel i Weekendavisen 16. juli 2004.

Fra dag ét af sin indtræden som VK-regeringens støtteparti har DF derfor målrettet arbejdet for at presse en i forvejen stram dansk udlændinge- og indvandrerlovgivning langt ud over hvad menneskerettighedskonventionerne tilsigter.

Og det er lykkes. Ifølge en rapport fra Institut for Menneskerettigheder, har Danmark i den forløbne regeringsperiode brudt internationale konventioner på følgende områder:

· Usaglig og uproportional forskelsbehandling.

· Krænkelser af retten til familieliv.

· Uforenelig med ikke-diskriminationsprincippet i Den Europæiske Konvention om Statsborgerskab.

· Diskrimination på grund af etnicitet og race.

(Politiken 2. oktober 2004)

Især 24-årsreglen og tilknytningskravet er blevet mødt med skarp kritik fra både Den Europæiske Menneskerettighedskommission, Dansk Institut for Menneskerettigheder og FN´s Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder.

FN-komiteen anbefalede således i november 2004 den danske regering at tage

"de nødvendige skridt til enten at fjerne eller ændre den såkaldte 24-årsregel i udlændingeloven fra 2002, så regeringen kan leve op til sin forpligtelse om at garantere retten til familieliv for alle borgere i Danmark, uden undtagelse," (Ritzaus Bureau 27 november 2004)

Men uagtet, at Danmark selv har underskrevet menneskerettighedskonventionerne, og at menneskerettighederne stadig er en ting, som de fleste danskere tager for givet og bakker op om, så er kritikken blevet mødt med et skuldertræk fra regeringen.

Dansk Folkeparti er endda gået til modangreb på budbringerne.

"Det er ikke op til ham (den Europæiske Menneskerettighedskommissær) eller andre kommissærer at fungere som overdommere og blande sig i dansk udlændingepolitik", sagde Peter Skaarup (Ritzaus Bureau 22 september 2004) - og rapporten fra det Danske Institut for Menneskerettigheder blevet betegnet som "smagsdommeri af værste skuffe". (Ritzaus Bureau 1. oktober 2004)

Dansk Folkepartis yndlingsminister Bertel Haarder har indtil nu stået fast og vil ikke ændre et komma i den danske lovgivning. Og fagfolk har måbende set til.

"Regeringen afviser at lytte til folk, der har ekspertviden på det her område - uanset om det er os, den europæiske menneskerettigheds-kommisær eller de FN-kommitéer, der beskæftiger sig med det", sagde Birgitte Kofod Olsen fra Institut for menneskerettigheder til Politiken den 15. januar 2005