Hvorfor lære om Islam i gymnasiet?

Det er åbenlyst, at sammenstødet mellem Islam og vestlige værdier er kommet højt op på dagordnen i de senere år. Derfor er det ikke sært, at der i den ny gymnasiereformen, som træder i kraft fra august 2005 også indgår obligatorisk undervisning i Islam i religionstimerne (ved siden af 30% Kristendom). For forøget viden om Islam gør de studerende i stand til at forstå nutiden og de konflikter, der præger verden i dag.

Alle partier - undtagen Enhedslisten - var enige om at stå bag den ny gymnasiereformen, som træder i kraft fra august 2005.

Men Dansk Folkeparti var så utilfredse med dette initiativ at man - som noget meget uset - ville bringe Gymnasiereformen op som led i finanslovsforhandlingerne og direkte truede med at blokere for vedtagelsen af en ny Finanslov.

Den konservative finansordfører Lars Barfoed sagde om truslen: "Det tema har intet med finansloven at gøre. Vi skal behandle landets budget på en ansvarlig måde. Det vil være meget uheldigt, hvis Dansk Folkeparti saboterer forhandlingerne på den måde" (Jyllands-Posten 5. november 2004)

Men Dansk Folkeparti var meget uenig. Man anså undervisning i tidens mest omtalte religion for at være så meget på tværs af sin egen dagsorden, at man var parat til at gøre det til et kardinalpunkt i forhandlingerne om rigets finanslov.

"Islam skal ikke være obligatorisk. Men ministeren har ikke lyttet til os og har sagt nej til at ændre det. Ergo har vi været nødt til at tage det op på øverste plan og inddrage det i finanslovsforhandlingerne," siger uddannelsesordfører Louise Frevert (DF). (Jyllands-Posten 5. november 2004)

Sagen var dog et af de meget få områder, hvor Dansk Folkeparti ikke fik sin vilje over for regeringen.

Kritikken løb ud i sandet - og senere betegnede pastor Søren Krarup reformen som "et rent ideologisk produkt, der som sådant fortsætter linien fra 1968. Vore børn har fortjent noget bedre" (Jyllands-Posten 17. januar 2005)